Nu bliver det NÆSTEN helt digitalt.

Onsdag d. 29. april lukker vi for MPEG2 signalet og 17 ud af de 22 analoge tv kanaler.
Antallet af analoge kanaler har været faldende siden 2008, hvor foreningen implementerede digitalt tv. Der er brug for de analoge kanalpladser til flere spændende tv kanaler i HD kvalitet, og mere plads til højere hastigheder på bredbånd.

I denne forbindelse kan det nævnes, at der i starten af maj lanceres en 300 Mbit forbindelse.
Og at der ved den årlige programomlægning implementeres 8 nye HD kanaler i den “Store tv pakke”, samt en ny HD kanal i “Mellem pakken”

Hvordan ved jeg om mit tv er analogt?
Et billedrørs-tv kan ikke modtage det digitale signal. ældre fladskærme kan heller ikke, hvis de ikke har en MPEG-4 modtager.
Hvis dit tv er købt før 2008, og du IKKE kan se TV2 østjylland, DR3 eller de norske, svenske og tyske kanaler er dit tv analogt. Du vil derfor efter programomlægningen kun kunne modtage 5 analoge tv kanaler (DR1, Ramasjang, TV2, TV3 og Kanal 5)

Hvordan ved jeg om mit tv er klar til at modtage digitale MPEG4 kanaler?
Hvis du kan se DR3 og den digitale Prøvekanal (54), som ligger i den “Lille tv pakke”, er dit tv klar til digitalt tv, og du behøver ikke at foretage dig mere.

Hvad gør jeg, hvis mit tv ikke kan modtage digitale kanaler?

  • Du skal anskaffe dig et nyt tv.
  • Du skal anskaffe en digital boks (DVB-C / MPEG4 tuner) som tilsluttes til dit tv

HUSK, at søge kanalerne ind d. 29. april.
Som nævnt kommer der nye kanaler ind i både “mellem pakken” og den “Store pakke”.
For at få adgang til de nye kanaler, skal du lave en ny kanalsøgning på dit tv/boks.
Du vil også skulle lave en ny kanalsøgning, hvis du oplever at en eller flere af de digitale kanaler mangler.
Har du en YouSee boks, skal du ikke gøre noget – YouSee boksen finder selv de nye kanaler (hvis du IKKE har lavet en “Favorit liste”)

Kanalomlægningen forventes at være afsluttet onsdag d. 29. april kl. 16.00.

Har du spørgsmål?
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål, kan du kontakte foreningens kontor på tlf 86 52 17 11 eller via kontoret@skantenne.dk

 

← Tilbage til Alle nyheder



CVR: 59673319

www.skantenne.dk