Analogt sluk

Nu bliver det HELT digitalt.

Onsdag den 4. maj lukker vi for de sidste 5 analoge tv kanaler: DR1, TV2, TV3, Kanal 5 og Ramasjang.

Det betyder, at du efter denne dato ikke længere kan benytte analoge apparater til at modtage tv og/eller optage på.

Hvordan ved jeg om mit tv er analogt?
Et billedrørs-tv kan ikke modtage det digitale signal. Ældre fladskærme kan heller ikke, hvis de ikke har en MPEG-4 modtager. Hvis dit tv er købt før 2008, og du i dag alene kan se de 5 ovenstående kanaler – er dit tv analogt. Er dit tv analogt, vil du efter programomlægningen ikke kunne se tv – medmindre du selv gør noget aktivt.

Hvordan ved jeg om mit tv er klar til at modtage digitale MPEG4 kanaler?
Hvis du kan se andre og/eller flere kanaler end DR1, TV2, TV3, Kanal 5 og Ramasjang, så er dit tv klar til digitalt tv, og du behøver ikke at foretage dig yderligere.

Hvad gør jeg, hvis mit tv ikke kan modtage digitale kanaler?
Du skal anskaffe dig et nyt tv. Du skal anskaffe dig en digital boks (DVB-C / MPEG4 tuner), som tilsluttes til dit tv.

Hvordan ved jeg om min optager er analog?

En VHS optager (Videomaskine) kan ikke modtage det digitale signal. DVD og harddiskoptagere kan heller ikke, hvis de ikke har en DVB-C/MPEG-4 modtager. Hvis du i dag kun kan optage fra de 5 ovenstående kanaler – er din optager analog. Er din optager analog, vil du efter programomlægningen ikke længere kunne optage tv på den pågældende optager.

HUSK, at søge kanalerne ind den 4. maj.
For at hæve bit-raten (kvaliteten) på HD kanalerne vil der i år blive ændret på antallet af kanaler i de digitale pakker.
Det kan derfor være nødvendigt at lave en ny kanalsøgning, såfremt du EFTER kanalomlægningen oplever, at du mangler en eller flere tv kanaler.

Har du en YouSee boks, skal du ikke gøre noget – YouSee boksen finder selv de nye kanaler (hvis du IKKE har lavet en “Favorit liste”)

Kanalomlægningen forventes at være afsluttet onsdag den 4. maj kl. 8.00.

Har du spørgsmål?
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål, kan du kontakte foreningens kontor på tlf. 86 52 17 11 eller via kontoret@skantenne.dk

 

← Tilbage til Alle nyheder



CVR: 59673319

www.skantenne.dk